I 2010 etablerede jeg, Bo Kingo Damgaard, enkeltmandsvirksomheden Flex-IT.
Allerede i en ung alder kastede jeg mig over programmeringsopgaver, og har i dag 20 års erfaring på IT-området.
Jeg har igennem mit arbejdsliv været en del af mange spændende projekter, seneste som IT-koordinator hos Alm. Brand Markets på Papirfabrikken i Silkeborg, hvor min primære opgave var at optimere og sammenlægge to børssystemer.
Ideen til Flex-IT opstod, da jeg kunne se, at der er mange små og mellemstore virksomheder, der har behov for IT-hjælp, men som ikke har størrelsen til selv at ansætte en fuldtids IT-medarbejder, eller som blot ønsker at outsource deres IT-drift.